Fællesarrangementer for hele skolen er vigtige for at få nogle fælles oplevelser på tværs af klasserne. Derfor har vi ca. tre gange om året fællesarrangementer for alle skolens elever og lærere. Vi kan f.eks. invitere folk til at holde spændende foredrag eller til at synge og spille for os. Vi kan også leje en biograf og se en god film, eller vi kan tage på udstilling og se, hvad der er "oppe i tiden".